|
Over Alanya hæver sig en gammel borgklippe helt fra antikkens tid.
Der er stejlt og varmt på vejen op, men udsigten over det turkisblå
hav og de enorme Taurus-bjerge opvejer besværet.
I Alanya bliver man grebet af det pulserende folkeliv og den
fascinerende orientalske stemning i basaren, som er forskellig fra
den verden, vi kommer fra.
Som nyankommen turist er der mange ting, som kan virke ganske uoverskuelige og anderledes. Dette gælder også strandlivet
på Alanya's kilometerlange strande.
Byens to hovedstrande bliver meget naturligt delt i en østlig og en
vestlig del af den 300 meter høje Alanyaklippe. Den østlige strand
har af uforklarlige årsager flere navne, og kaldes derfor bare for
Øst-stranden. Alanya's vestlige strand er opkaldt efter Dronning
Kleopatra af Egypten.
Præcis som Øst-stranden byder Kleopatra-stranden på et væld af
aktiviteter og muligheder, og begge strande er fulde af liv og glade
mennesker dagen lang.
Ens for strandene er også prisen på omkring 10 kr. for leje af
solstole og parasoller. Her er der hverken brug for at reservere
eller bestille.

Der er mange muligheder for aktiviteter, hvis man ikke er til at
ligge hele dagen på stranden eller ved poolen. Der er alle former
for vandsport, dykning og rafting, lige som der spilles beachvolley
og fodbold på stranden. Eller se her vandfaldet i Manavgat, man ser,
når man sejler på floden.
Det er billigere at shoppe i Alanya end i Danmark. Ikke mindst på
den overdækkede basar ved havnen, som rummer alt fra kelimtæpper til
krydderier. Husk at prutte om prisen. En tommerfinger-regel er, at
du skal have ca. 25% rabat, men bliv ikke forbavset, når du bliver
budt et glas æblete, før I tager fat på at forhandle. Det er helt
almindeligt.
Den tyrkiske mad er meget lækker, og hygiejnen er generelt meget
høj, hvor der forarbejdes/sælges fødevarer - i butikker og
restauranter.
|
valuta
Du skal ikke veksle penge hjemmefra. Der er
masser af pengeautomater. Kig f.eks. efter "HSBC".
Alle butikker tager imod danske penge - og giver tilbage både i TRL
og DKK |